Cruise 2012 |
Så skete det saft-suse-mig igen...!!!
Primo maj blev den endelige startdato foreslået til den 2. juni af den selvbestaltede "Over-Admiral-Flotille-Koordinator-På-Prøve", kaptn. Broe, men af forskellige årsager udsat til søndag den 3. juni med mødested vis-a-vis Jensens Bøfhus i Holbæk Havn Klokken var 10 - eller lige der omkring, da deltagerne i Cruise med Lusk 2012 mødtes på kajen i Holbæk Havn. Udover kaptn. Broe var det pax. Balslev, pax. Larsen, pax. Bendix og pax. Olsen. De to sidstnævnte havde ikke tidligere deltaget i Cruise med Lusk-konceptet, hvorfor den faste stok på Lusk i spænding havde set frem til mødet med disse. Det skulle vise sig, at det var en utrolig behagelig oplevelse. Dette selvom vi manglede Den Store Rorgænger (pax. Schmidt, der i år var optaget af uopsættelige gøremål andetsteds..!?), og står det til mig, bør d'herrer være selvskrevne deltagere i kommende Cruise med Lusk-arrangementer! Da de vanlige høfligheder var overstået, og et "sæt" var nedsvælget, kastedes los, og cruiset kunne tage sin begyndelse. Holbæks Havns beliggenhed levner ikke grund til de store spekulationer over at skulle træffe store beslutninger mht. hvilken vej, der skal sejles, når man forlader havnen. Det er bare ud på fjorden og så sætte kurs mod Orø. Vælger man at dreje til bagbord, ender man ret hurtigt i bunden af fjorden, og det er der ingen fremtid i, når man, som os, var på vej ud på de store verdenshave. Ude på fjorden blæste en vældig, voldsom vind fra vest - og den var kold. Desuagtet var det faktisk en behagelig sejlads, og rullegenuaen var nok til at give en fart over grunden på omkr. 5 kts. Efter passage af Bognæs foreslog kaptn. Broe efter at have konsulteret sine vejroplysninger, højere magter og andre til rådighed stående faciliteter, at vi skulle tage en tur rundt om Orø. Forslaget blev modtaget uden nogen form for indsigelser, snarere tværtimod. Man bør da heller ikke diskutere den slags med en Over-Admiral-Flotille-Koordinator-På-Prøve!
Det viste sig under turen, at
pax. Bendix faktisk var nybagt kaptn. Bendix. Han havde selv for nylig
erhvervet en LM28’er med det Da turen rundt om Orø nærmede sig sin afslutning debatteredes stedet for indtagelse af aftensmaden. Forslagene var Kongsøre og Bognæs. Igen trådet kaptn. Broe i karakter og stod fast på sit forslag om Bognæs, hvilket viste sig at være et fremragende forslag dels fordi, der var faciliteter til at grille og dels fordi, der var god læ for vinden. Inden tilberedningen af aftensmåltider foretog vi en ekskursion på ca. 200 meter til den lokale bautasten. Sådan en sten er jo ikke en, man ser hver dag. Den måtte vi bare se! Interessant, men hvad man brugte sådan en til i sin tid, fandt jeg først senere ud af. Lær mere om bautastenen her.
Pax. Balslev og pax. Larsens indsats i forb. m. aftensmåltidet begrænsede sig til spisning, smagning på rødvin og lidt oprydning! Snart herefter sattes kursen mod Holbæk Marina, hvor Rosalia ventede på sin kaptn. Bendix. Flotillen forlod umiddelbart marinaen og satte kurs mod fortøjningsstedet ved Søminestationen, hvor natten skulle tilbringes. Det skal her noteres, at kaptn. Broe foretog først fortøjning af Lusk til en bøje, hvorefter Rosalia blev fortøjet til siden af Lusk. Vel ikke lige kaptn. Broes velkendte kunstfortøjning, meeen, det snerpede..! Næste morgen sov besætningen på Rosalia længe. Morgenmaden blev derfor indtaget i to hold, hvilket i grunden var ret praktisk, pladsforholdene taget i betragtning. Efter lidt snak – og såd’n – sattes, efter ønske fra pax. Balslev og pax. Larsen, der skulle være tilbage på deres respektive matrikler i passende tid, kurs mod Holbæk Marina, hvor begge fartøjer senere ankom i god ro og orden. Over-Admiral-Flotille-Koordinator-På-Prøve, kaptn. Broe bestod prøven med bravour, og kan nu med rette kalde sig Over-Admiral-Flotille-Koordinator. De varmeste tanker og tak går herfra til alle, som deltog og arrangerede. På gensyn på bølgen den blå i 2013.
Opdateret den 22-10-2015 |
|
© Teamsela MMXV. J. Thorsgaard Larsen, DK4600 Køge |