Vel ankommet til
John F. Kennedy International Airport
efter 7 timer og 37 minutters flyvning tog
vi med en shuttlebus til
Newark Liberty International Airport
for at afhente bilen, som skulle være vores transportmiddel de næste 28
dage. Bilen, en Ford Taurus, var bestilt hos
ALAMO, der ikke var repræsenteret i
Kennedy Airport. Vanen tro, havde vi fået et tilbud fra
ALAMO,
som vi ikke kunne afslå. Vi var derfor nødt til at tage til Newark for
at få bilen udleveret.
Staterne, vi passerede på vores ca. 11.000 km
lange tur, er listet i kronologisk rækkefølge herover.
Rejsen på tværs af USA sluttede i San Francisco
den 15. juni, hvor vi afleverede bilen og fløj via New York til København,
hvortil vi ankom den 16. juni tidligt på formiddagen.
Vi havde en helt fantastisk, oplevelsesrig tur.
Inden vi tog hjemmefra, havde vi faktisk kun planlagt 5 ting: Dato for
afrejse, billeje, første overnatningssted, hjemrejsested og dato herfor.
Ruten blev fastlagt undervejs fra dag til dag.
Når man rejser rundt på egen hånd, går man
måske nu og da glip af oplagte turistmål, men til gengæld oplever man så
meget andet, som man ellers ikke ville have oplevet.
USA er et fantastisk land at rejse i: Det er
nemt at finde overnatning, folk er generelt utrolig venlige og hjælpsomme, og
så er vejnettet i en liga for sig selv! Desuden er der en afsindig smuk og
varieret natur
overalt.
Her er lige lidt billeder: