Hurghada 2005

Den 3. marts 2005 rejste vi sammen med gode venner til Hurghada på en uges "slapperferie" ved Det Røde Hav.

Vi boede på Giftun Beach Resort. Opholdet her var med det, der på godt nydansk kaldes "All Inclusive". Kun drikkepenge skal betales udover det, man har betalt for rejsens pris. Hertil kommer naturligvis eventuelle udflugter, der købes på stedet. Det betaler sig at betale drikkepenge til tjenere og andet servicepersonale! Opmærksomheden fremmes i betydelig grad, når et passende beløb erlægges på de rigtige steder / tidspunkter!!

Indrejsen i Egypten var hurtig og smertefri. Udrejsen derimod var præget af total kaos og forvirring. Ingen syntes at vide noget som helst om nogen ting. Det var lige fra hvor og hvornår, boarding skulle finde sted og til hvilket fly, vi skulle køres ud til. Bussen kørte tilsyneladende rundt mellem de parkerede fly på må og få for at finde et passende sted at sætte os af. Selvfølgelig var det også svært for den stakkels chauffør! Der holdt nemlig to fly med påskriften NOVAIR, og vi rejste med NOVAIR. Hvordan skulle han også kunne vide, at han skulle køre os til et fly, hvorpå der stod EDELWEISS??!

Kommunikation er en svær, men ret så nødvendig disciplin..!!!

Udover at fise husleje af ved strand, pool og bar var vi en tur i byen i Sekalla og på en ørkensafari, hvor vi bl.a. besøgte en beduinstamme, som bød på kamlelridning og dans.

Køreturen i ørkenen var et kapitel for sig. Turen foregik i jeep med plads til ca. 8 passagerer, og jeg tvivler på at chaufførerne overhovedet havde kørekort. Der blev kørte med en fart, som mere passede til en veltrimmet dansk motorvej og bestemt ikke til forholdene i ørkenen: Ujævnt og stenet. Man kan roligt sige, at vi blev rystet godt sammen!!! På vej tilbage ramte vores chauffør da også en sten i mørket, hvorved et dæk punkterede. Hjulskiftet tog det ikke lang tid, og inden længe var vi på farten (FULD FART) igen.

Et godt råd til safarifirmaet: Kør langsommere således, at der bliver mulighed for at se og nyde naturen. Den er storslået. Desværre er det ikke meget, man kan nå at se, når man hele tiden skal koncentrere sig om at holde fast og prøve ikke at få lemmerne i klemme under de løstsiddende bænke og hynder. En halv times længere transporttid havde kun været til det bedre!! Kamelturen foregik i et anderledes roligt tempo, hvor man havde tid til at få sjælen med!

Opdateret den 26-05-2015