Caribien

Home
Tortola
St. Thomas
St. Croix
St. John

Opdateringer
Gæstebog
Kontakt

Min familie

En længe planlagt rejse til Caribien tog sin begyndelse i Kastrup, som vi forlod kort før kl. 17 den 22. december 1995.

Vi havde købt en 16-dages tur gennem bureauet, "Cruise & Travel", som også inkluderede diverse oplevelser/udflugter. Det viste sig ret hurtigt, at visse ting havde man styr på, andre ting slet ikke. Første problem, som bureauet ikke kunne gøre for, var "Hurricane Marilyn", der hærgede St. Thomas den 16. september 1995.

Orkanen ødelagde bl.a. det hotel, vi skulle have boet på den første uge. Da mange af de andre hoteller også var skadet, var det ikke muligt at finde ledige hoteller på St. Thomas. Den nærliggende britiske ø, Tortola, blev derfor vores hjemsted i begyndelsen. Her skulle vi bo på "Long Bay Beach Resort" - et absolut dejligt sted. Ændringen var naturligvis mod en passende merpris!

Men inden, vi nåede så langt, var der lige et lille problem med transporten fra Puerto Rico til Tortola. Det fly, vi skulle have været med, var allerede afgået, da vi nåede frem til skranken, og der var ikke flere fly fra "Dolphin Air", som vores booking "passede til", før dagen efter. Ingen andre selskaber ville have noget med vores billetter at gøre. Derfor måtte vi til lommerne og lægge ud for turen, (USD 138 pr. person), som ellers var inkluderet i rejsens pris.

Det blev "American Eagle", vi kom med. Langt om længe ankom vi, en anelse møre og yderligere lettede for i alt USD 20 for shuttlebussen, til "Long Bay Beach Resort". Nu skulle der fannerme' ferieres...!!

Tortola St. Thomas St. Croix St. John

Stranden ved Long Bay Beach Resort, Tortola.

Læs "Danmarks Vestindien" af Jeppe Søe

Religionsfrit web site

Naviair
DMI
Lofer

ZIP Stat
Flere...

 

 

© Teamsela MMXV. J. Thorsgaard Larsen, DK4600 Køge