En dag, under vores
ophold på Tortola, valgte vi at tage færgen til Charlotte Amalie. Vi var
fast besluttet på, at vi skulle se byen. Desværre fik vi ikke lejlighed til
at komme rundt på øen, men det må vi så gøre næste gang, vi kommer på de
breddegrader.
I Charlotte Amalie
vandrede vi i 35 graders varme rundt blandt gæsterne fra 6 krydstogtsskibe,
som nok havde sendt et par tusinde personer i land hver. Det var lidt af en
prøvelse, når man f.eks. gik "væskekold", og samtlige udskænkningssteder var
fuldt besat.
Vi overlevede, og hen på
eftermiddagen var, som ved et trylleslag, alle krydstogtsgæsterne væk igen.
De havde kun få timer til at "hærge" byen, hvorefter turen gik videre til ny
destinationer. Det var pragtfuldt. Nu var der plads til os almindelige
turister.
Sporene efter
"Hurricane
Marilyn's" besøg var tydelige. Mange
skadede biler og huse prægede bybilledet. Dog var det spændende at opleve de
gamle danske bygninger og gader med danske navne.
Tilfældigt mødte vi vores
guide, og vi meddelte hende vores beslutning om at sejle til St. Croix i
stedet for at flyve. Vi aftalte, at hun kunne komme på besøg, når vi den 28.
ankom til
Hotel Caravelle.