I august måned
1996 kørte vi fra Norge gennem Sverige på vej hjemad
efter en god men også våd campingferie hos vores nordiske brødrefolk.
Nu var det sådan, at det regnede ikke dagen lang, men det
regnede hver dag. Ind i mellem og nu og da så vi skam solen.
Den præcise rute vi fulgte, fra vi kørte ind i Sverige,
kan jeg ikke huske, men jeg kan huske så meget, at det sidste sted vi
overnattede i Norge var på Sjøstrand Camping syd for Kongsvinger. Herefter
gik ruten nord om Väneren og Vätteren til vi kom til Kalmar.
I Kalmar var vi et par nætter med en afstikker til Öland.
Kalmar blev ligeledes vores sidste opholdssted i Sverige inden vi i
regnvejr, selvfølgelig, kørte hjem, og ferien var slut.