I
fem på hinanden følgende somre (22.07.1983, 06.07.1984, 12.07.1985, 18.07.1986
og 13.07.1987) mødtes det forhenværende "Hold 1" hos vores pensionerede holdleder,
Jørgen Lautrup, og dennes hustru, Birthe, i disses hjem i Odden Havneby.
Jørgen arrangerede sammenkomsten på delebasis. Han insisterede altid på at stå for en velkomstdrink, der skulle
være drukket inden, vi gik til bords for at indtage frokost med øl og snaps. Det
siger sig selv, at stemningen var høj, førend tænderne sattes i den første
sildemad. Visse, ingen nævnt - ingen glemt, måtte da også ofte "en tur på sofaen"
for at samle kræfter til kaffen.
Gåture
til havnen nåede vi også nogle gange inkl. en kort sejltur i Jørgens båd en
enkelt gang.
Af forskellige årsager er jeg kun
i besiddelse af billeder fra en enkelt tur (1986). H.K. Andersen har bidraget
med billederne fra 1983.
Udover værtsparret deltog: Palle,
Bjarne "Bab", Hartung, "HK", "Røde", Ulf og "JT".