Det var i dagene 24. - 28 september 2007, vi tog
til Rom sammen Solvejg og Jan.
Solvejg tog sig af det
praktiske med at arrangere flybilletter, hotel og transfer. Turen gik fra
Kastrup til Fiumicino med Norwegian. Transfer var med taxi til og fra
Hotel Adriano.
At være turist i en storby medfører altid at
man får travet rigtig meget. Ikke at man tager skade, men man bliver godt
nok træt i bentøjet om aftenen.
Rom var ingen undtagelse. Vi travede gade op og
gade og fik set en masse. I flæng skal blot nævnes: Peterskirken,
Peterspladsen, Engelsborg, Tiberen (sejltur), Piazza Navona, Den Spanske
Trappe, Colosseum, Pantheon og Trevi Fontænen.
Hotellet lå særdeles centralt placeret i forhold
til vores ønsker til oplevelser, og der var derfor relativt nemt at spadsere
rundt til seværdighederne.
Vi sørgede naturligvis for at hygge og slappe af i
fornuftige mængder.
Da vi skulle rejse hjem fik en på opleveren i
forb.m. taxituren til luifthavnen. Rutschebanen på Bakken kan godt gå hjem at
lægge sig! Chaufføren prøvede vist at sætte ny hastighedsrekord gennem byen.
Sjældent lå hastigheden under 80, alt imens han betjente flere mobiltelefoner
samtidig. Vi overlevede turen med kun få ar på sjælen, men chaufføren burde
fyres og straffes med en livstidsdom ved galejerne.