I maj 2006 var vi på Kreta i 14 dage
sammen med gode venner.
Vi havde inden, vi tog hjemmefra
fået at vide, at vejret på denne årstid altid var rigtig fint. Jo, jo det blev
det også - den sidste uge! Den første var vejret faktisk med regnbyger og ikke
særligt varmt. Nå pyt, det er vi såmænd så vant til!
Feriens helt store højdepunkt var
vores (læs: Jans og min - fruerne gad ikke!) vandretur gennem Samariakløften.
Den var anstrengende, men så absolut strabadserne værd! Hold da kæft, hvor var
der flot! Hvis jeg havde haft ordentlige sko på, havde jeg nok undgået at miste
en storetånegl! Det var ikke skoenes skyld, at jeg dagene efter lignede en 100
år gammel krøbling uden gangstativ!! Jeg havde simpelthen så ømme benmuskler, at
jeg på det nærmeste hverken kunne skide eller slå på tromme!!!
Vi boede på
Sun City
i Agii Apostoli. Stedet kan absolut anbefales bl.a. pga. af den
familiære stemning, der hersker på stedet. I øvrigt ligger det i en god
gåafstand fra Chanias gamle bydel. Hvis man ikke gider gå, er bustransport er
godt alternativ. Desuden er det let at få fat i en taxi. Afstanden til en god
badestrand er også perfekt.
Fotografiske minder fra en skøn ferie: