Vi mødtes med Solvejg og Jan
i "Grænsegendarmerigården" i Kollund fra den 23. - 25/07.
Vi kom fra Gammelmark
Strand. Olsens, der dengang begge var arbejdsramte, kom hjemmefra.
Den første dag gik turen til
Glücksburg for at kigge på slottet, der jo, som bekendt, lægger navn til
vores dronnings slægtsnavn. På vej tilbage lagde vi vejen forbi Flensburg,
hvor vi "turistede den" i nogle timer. Sluttelig måtte vi forbi Fleggaards
butik for at skaffe livsnødvendigheder til aftensmaden.
Næste dag var vi ved Dybbøl,
hvor vi brugte en del tid på
"Historiecenter Dybbøl Banke". Særdeles
interessant!!
Derefter fortsatte vi til
Fynshav på Als for at undersøge mulighederne for at komme et smut til Ærø.
Efter moden overvejelse besluttede vi os for ikke at tage turen. Vores
tidshorisont var simpelthen for snæver!
Den 25. var løjerne forbi,
bilerne fyldt op med varer, og vi sagde pænt farvel til hinanden. Fam. Olsen
returnerede til hjemmet. Vi trillede nordpå til Randers - mere herom
andetsteds på sitet.