Thi, det hændte sig, at vi i juli måned 2011
havde en aftale med gode venner om at mødes i Kollund til nogle hyggelige
dage sammen.
Vi besluttede os til at tage afsted nogle dage
tidligere for at få et par "slapperdage" i ro og mag på
Gammelmark Strand Camping.
Vores ankomst til campingpladsen var i det
skønneste vejr, som tænkes kan, og det gode vejr fortsatte de næste par
dage. Det lå lige til højrebenet at køre mange ture rundt i omegnen, hvor
der er masser af seværdigheder. Desuden var det også muligt at gå/cykle ad
Gendarmstien, der passerer langs
pladsen, som ligger på nordsiden af Broagerland med en flot udsigt over
Vemmingbund
Vejret blev gradvist dårliger for til sidst at
kulminere med en god, gammeldags gang sileregn, da vil skulle pakke sammen.
Surt, men så alligevel heller ikke værre...!