I
perioden 9.-15. juli 2014
opholdt vi os i Alsace på campingpladsen Les Sources ved
Watwiller.
Jeg er da helt sikker på, at
under de rigtige omstændigheder osv. osv. kunne man sagtens få et fornuftigt
ophold på denne plads. Dernæst må man nødvendigvis konkludere, at
omstændighederne IKKE var de rigtige denne gang!
Vejret kan man ikke bebrejde nogen. Det er, som
det er! Men de bureauer, som bevidst udelader ting af vigtig værdi fra deres
oplysningsmateriale, kan man i den grad bebrejde.
Her er det at bureauet
Vacansoleil,
som vi bookede opholdet igennem, kommer ind i billedet!
På deres web-site nævnes f.eks. kun kort, at
pladsen er
"En venlig pladsen med træer og skygge" (Det er garanteret en
automatisk oversættelse fra pladsens egen vurdering...!) Hvordan det skulle tolkes, fandt
vi hurtigt ud af: Det betyder masser af tæt, tæt skov med meget høje træer,
som kun sporadisk tillader solen at skinne helt ned på jorden.
Et emne, som
fuldstændig mangler omtale på web-sitet, er de sanitære forhold. Ved nærmere
eftertanke forstår jeg det faktisk godt. Det vil ikke være muligt at
beskrive forholdene objektivt uden at skræmme potentielle gæster langt væk.
Forholdene mindede mest af alt om forholdene på en spejderlejr i begyndelsen af
1950-erne.
Et er helt sikkert:
Var vi ankommet som
"almindelige campister" (uden forhåndsreservation), skulle vi ikke have brugt meget tid på at blive
enige om, at her gider vi ikke være. Vi finder noget andet. Nu var
virkeligheden altså en lidt anden denne gang. Vi havde en aftale med
familien om, at vi skulle campere sammen i 6 dage, hvor vi bl.a. skulle se
"Le Tour De France"-feltet passere kun godt 1 km forbi campingpladsen.
Vi overholdt naturligvis vores aftale og forlod stedet - helt efter planen -
den 15. juli.
Det var en hel del ord for at beskrive
oplevelsen af campingpladsen, men indtil nu har der ikke været et eneste ord
om, hvordan ferien sammen ellers var. Det kommer nu.
I alt var vi 11 personer, da antallet var på
sit højeste, men det var faktisk kun aktuelt de sidste 3 dage (lør-, søn- og
mandag), hvor de unge menneskers venner dukkede op.
Lad det være slået fast med det samme, vi havde
et hyggeligt og behageligt ophold sammen, og oplevelsen omkr.
"Le Tour De France",
9. etape var ganske interessant og underholdende.
Når gasvarmen i forteltet om aftenen blev tændt,
bredte hyggen sig i udpræget grad.
Lørdag d. 12 kørte vi en lille bid af "Vinruten".
Fornemmelsen var, at vi nok skulle have taget en lidt større bid for at have
fået et lidt bedre indtryk af byernes skønhed, som de ligger der som
perler på en snor. Problemet var blot vejret! Regn, regn og atter regn!
Tour-feltet skulle bl.a. passere det højeste
punkt i Vogeserne, "Grand Ballon", og vi nåede vi også at besøge
stedet om lørdagen. Men igen blev besøget forstyrret af regn, regn og atter regn! Senere på eftermiddagen skinnede solen
pludselig, og vi kørte
straks de få kilometer til
Hartmannswillerkopf, et monument over de
faldne i kampene på egnen under 1. verdenskrig, som jeg/vi bare skulle se!!