Igen havde vi flere ture rundt i den skønne egn. St. Montan, ikke langt fra Saint-Rèmeze, var efter mange års fraflytning nærmest en spøgelsesby, men nu var folk begyndt at flytte tilbage og renovere husene med det resultat, at også turisterne begyndte at srømme til. I byen indrettede også Allan (campinfatter) et bageri og en lille cafe. Byen ligger i et utroligt smukt, bjergrigt terræn.

Endnu en gang var vi lige et smut forbi Mont Ventoux. Flot, som altid!

Lidt drama oplevede vi en dag, da vi hørte en masse udrykningskøretøjer passere tæt forbi campingpladsen og så en røgsøjle stige tilvejrs relativt tæt byen. Lidt senere så vi fly cirkle i nærheden af røgen og konkluderede, at der nok var tale om en skovbrand. Ved forespørgsel i receptionen fik vi at vide, at vi skulle tage det roligt og, at vi ville blive underrettet, hvis en evakuering kom på tale.

Det viste sig senere, at der havde være brand i et øde område ca. 5 km vest for byen, og at branden, der skyldtes "menneskelige aktiviteter", var blevet slukket i løbet af få timer.

Sidst på ferien - eller var det på vej hjemad? - modtog vi besked om, at en af vores gode venners mor var død og skulle begraves i Viborg. Vi var så tæt på, at det faldt helt naturligt at lægge vejen forbi inden, vi fortsatte mod Køge.