Thi, det
hændte sig i dagene 04/08 - 11/08, at vi var i Spanien sammen med Solvejg og
Jan. Vi boede i en DTS-lejlighed, nr. 425, i komplekset, "Mediterra", i
området, Benalmadena.
Lejligheden var perfekt til
fire personer, og man kan simpelthen ikke finde noget at klage over
desangående. Komplekset var også perfekt. Rent, pænt og velholdt må være
nøgleord, der dækker beskrivelsen.
Dagene blev brugt på
afslapning, livsnydelse, køreture rundt langs stranden, køreture til nogle
af de forskellige byer i omegnen samt til shopping. Blandt byerne kan bl.a. nævnest: Mijas, Ronda og
Puerto Banús.
Mijas, også kendt under
navnet, Den Hvide By, er da bestemt et besøg værd, meeen byen er altså
meget turistet!! Det tager man selvfølgelig ikke skade af ved et enkelt
besøg!
Ronda er også temmelig
turistet, men virker alligevel på flere måder mere autentisk. Her findes en
stor tyrefægterarena samt et interessant museum for tyrefægtningens ædle
kunst. Byen gennemskæres af en meget smal og dyb kløft. Fantastisk natur!
Al forplejning undtagen
frokost indtog vi i lejlighede. Aftensmad lavede vi på skift: Fruerne tit og
ofte - herrerne en enkelt gang! Jo, jo, man deltes skab om opgaverne!!!
Med i lejemålet af
lejligheden var der også inkluderet en bil. Bilen blev udleveret i
Malaga Lufthavn ved ankomsten og afleveret samme sted - med fuld tank - ved
afrejsen. Genialt!
Sammenfattende havde vi et
pragtfuldt ophold med megen hygge, afslapning og indholdsrig tale.